Tina

Hvad folk siger: Tina

Danserytmen

 

Der var engang to kvinder, som var rigtig gode venner og som elskede at danse. Pludselig en dag havde deres kroppe glemt, hvordan man dansede. Så de forsøgte at finde danserytmen ved at

lytte til musikken, men den kom ikke. Hvad er et liv uden dans? Det er ikke et liv! Men ikke nok med at deres danserytme var forsvundet, så var de også blevet meget langsomme. Desværre var den ene af kvinderne hårdere ramt end den anden, og derfor tog den ene af kvinderne en beslutning. Hun ville finde danserytmen til sin gode veninde og sig selv, så de kunne blive glade igen.

 

På deres rejse mødte de mennesker med samme sygdom. En dag hvor alt så rigtig sort ud, mødte de en gammel mand. Han kiggede på dem og sagde, ”I skal rejse over havet til en ø, hvor I vil møde to fantastiske kvinder. De kan danse, så englene synger. Jeg lover Jer, at I vil få danserytmen og livsglæden igen”.

 

De to kvinder besluttede at rejse over det store hav til øen, og rigtigt nok, så mødte de to fantastiske kvinder, som fik dem til at genfinde deres danserytmen, og livsglæden boblede frem i dem.

 

Da de kom til Danmark igen, læste de en besked, som var sendt ud i hele kongeriget. Der skulle holdes en stor fest, som hed Parkinson Unity Walk. Det var en fest for alle, som havde Parkinson.

 

De to kvinder blev enige om, at den fest måtte de da være med til.

De oplevede, at det ikke kun var dem, der var taget til festen. Men også en masse mennesker, som de tidligere havde mødt. De to kvinder følte et sammenhold med alle de mennesker. På PUW står vi alle sammen om at vise verden, hvad sygdommen Parkinson er for én. Der er så mange glade mennesker. De to kvinder lovede hinanden, at de ville komme tilbage til næste år og feste endnu engang sammen med alle de livsglade mennesker.

 

Tina

 

Ris / Ros

Se billeder fra 2018 walken i København